Flytning og alt det ind imellem....

Jeg følte en lille snas af forpligtelse overfor mig selv, og den umenneskeligt store skare af mennesker der på alle måder forsøger at følge med i mit liv, at skrive bare en lille snas herinde så jeg kunne mane rygterne om min død til jorden.

Jeg lever....og i bedste velgående! Jeg må erkende at dagen igår var præget af træthed, og at der da var en mand der nyste på mig i toget, så man kan aldrig vide sig sikker på at man ikke har H1N1!
Fik sidste søndag flyttet alle mine ting til København, hvilket i sig selv må siges at være på tide, når jeg nu har haft lejligheden siden slutningen af juli....! Mangler stadig en smule, men det må jeg ha' med mig i toget henover de næste par uger. En stor tak til Jensen, min gamle roomie, for hans tålmodighed og rummelighed....
Lørdag d.22/8 var jeg til bryllup hos min gamel kammerat Per, der må siges at ha' fundet lykken i en sådan grad, at jeg tror de fleste deltagere havde lyst til enten at gifte sig igen, eller finde en at gifte sig med. Jeg selv fandt ingen at gifte mig med, men sørgede for at min borddames glas var fyldt op, passede min tjans som toastmaster, og kunne efter veloverstået brudevals give værtsskabet tilbage til parret, hvorefter jeg kunne fylde mit eget glas i et hyppigere tempo indtil klokken var ca.4 og festen lukkede....!
Efter endt arbejdsdag idag mandag, vendte jeg snuden mod København, og har her til aften fået pakket kasser ud og om, så en del er røget i kælderen, og resten klar til at modtage møblerne her om en håndfuld uger. Anlægget er sluttet til, og det må siges at være skønt at have den gode lyd tilbage....! Ahh....
Mit mål er at mit næste indlæg skal indeholde en anden form for substans som folk kan forholde sig til, og muligvis finde interessant....

en fremadrettet konstruktiv dialog...

Rendte ind i en situation idag, hvor to parter var uenige om en fødselsdag. Ikke så meget om hvornår den lå, fordi det lå rimeligt fast, men derimod hvordan man kommunikerer om fødselsdagen. Den ene part, vedkommende der ikke havde fødselsdag, sendte et kort til fødselaren, samt en sms på dagen. Fødselaren reagerer ikke på dette, og afsenderen vælger derfor at ringe op, for at snakke om nogle andre ting, og samtidig gøre opmærksom på at vedkommende er skuffet over at fødselaren ikke reagerer på lykønskningen. Fødselaren siger så at det jo er hans fødselsdag, og det vel er de andres opgave at ringe og lykønske ham på dagen. Det mener afsenderen ikke. Han er af den holdning at man ikke ringer på en fødselsdag, da fødselaren jo nok fejrer dagen, men derimod sender et kort og en sms.
Afsenderen bliver vred og skuffet over fødselarens holdning til tingene, og fødselaren vred over afsenderens holdning til tingene. Det ender med to skuffede mennesker, og en ærgelig slutning for dem begge....
Mine tanker, da jeg blev præsenteret for problemet, var at dialogen ikke var til stede. Istedet for en fremadrettet konstruktiv dialog, formåede begge parter at skabe en blindgyde for dialogen allerede fra start, ved at klandre den anden fra start med "hvorfor har du ikke...!", hvilket kun kan fremmane et forsvar fra modparten. Istedet er min holdning at afsenderen burde ha' sagt hvordan han havde det med at fødselaren ikke reagerede på lykønskningen, og fortælle hvordan hans forventninger er til en anden gang. På den måde ville fundamentet til en egentlig freadrettet konstuktiv dialog være skabt! Og det kan vi' li'!

Det var ordene for idag, og måske virker jeg lidt selvfed i teksten, fordi jeg mener jeg er klog og har ret i mine tanker om kommunikation, men det kan jo være jeg tager fejl....! Stedet her er jo ikke dialogbaseret...

Løbekrise

Jeg har i al mit overmod sagt ja til at løbe med i DHL stafetten, sammen med nogle af mine kolleger. Det er et lille løb på 5 km., men jeg må efter idag erkende at min grundform er helt af helvede til. Jeg kunne finde på mange undskyldninger, men jeg kryber til korset, og begynder fra idag at løbe oftere. Jeg ramte muren efter 4km, og havde haft ondt i hoften efter de første 2,3. I alt endte dagens løbetur på 4.5km, og dvs. at jeg endnu ikke kan løbe de krævede 5 km. d.19/8.
Jeg har nu 9 dage til at komme i form, og skal jeg ikke falde helt fra hinanden, og tabe ansigt, er jeg nødt til at spænde hjelmen. DHL stafetten er første mål, og så må jeg holde ved!

Jeg tror jeg her i min blog vil lave HC Andersen tricket og sætte et lille kryds i margen. Han gjorde det hver gang han havde hevet i aben, men jeg vil markere de dage jeg har været ude at løbe eller oppe at træne. Det har sikkert gjort lige så ondt på HC Andersen at prygle den lille tinsoldat, som det pt. gør i hele min krop efter en løbetur....!

X

Et nyoprettet fristed for mine tanker....

Sidder lige nu med min nye favorit på seriefronten, Californication, i baggrunden, og skriver dette indlæg, til min just oprettede blog.

Jeg er jo af den opfattelse at jeg er et utroligt humoristisk og morsomt menneske. Og da dette jo primært er mit forum, og helt igennem min blog, så vil jeg oveni smide ordene interessant og inspirerende...

Så er det sagt og skrevet, og vil nu poste dette indlæg, og håbe på at jeg kan holde mig selv lidt oppe på at få skrevet herinde....