Mænd der hader spoilers

Jeg var i biografen igår. Dagmar, for at være mere præcis. Skønt sted...dejlig atmosfære i foyeren, god betjening, og alt det der...! Jeg selv og min ledsager, i dette tilfælde en sød pige, som jeg havde tilbragt hele formiddagen og en del af eftermiddagen sammen med, tog lidt impulsivt ind for at se en film. På vejen derhen, talte vi lidt om hvad der mon gik, og da vi stod foran væggen med den store oversigt, gik det op for os at udvalget om eftermiddagen (ca.kl.15) ikke var det største. Den næste film i rækken var tredje film i rækken af Stieg Larssons succesroman i film version "Luftkastellet der blev sprængt".....spændende! Jeg havde set 1'eren og min ledsager havde set både 1'eren og 2'eren, men da jeg har læst bøgerne, så jeg ikke noget større problem i at vi nu så 3'eren, for mit vedkommende uden foregående kendskab til filmatiseringen af 2'eren.
Da vi købte billet var der nærmest frit valg på alle hylder, og vi fik sæder midt i, midt for! Herligt! Jeg glædede mig til at gå ind i mørket og se om den nordiske succes/landeplage aka Den voksne udgave af Harry Potter pesten! Synes jo også at bøgerne var spændende og velskrevne, og synes ret beset også at 1'eren "Mænd der hader kvinder" i filmversionen var ret spændende! Solidt armeret med slik og vand, gik vi ind i salen. Foran os gik en tropsfører for en gruppe grinebidere midt i 50'erne! Tropsføreren havde billetterne i hånden og viste vej! En sand førerhan! Mens han fordelte pladserne, fik vi møvet os forbi flokken, og fandt vores sæder, som vi stadig spændte sank ned i.
Efter reklamer og forfilm blev stilen lagt for resten af filmens para-univers. Frem på skærmen dukker en lille animeret kylling op, der står og ryger. Jeg husker ikke andet end at kyllingen slukker sin cigaret, hvilket åbenbart skabte stor morskab i gruppen bag os! Her mener jeg at førerhannen burde være trådt i karakter, men den lille sceance overtrådte åbenbart ikke truppens reglement!
Det skal siges at når jeg er i biografen, så er mit niveau af interaktion med andre meget lavt. I dette tilfælde lidt fletten fingre og nussen, som jo hør og bør sig, når man romantiserer lidt i sin egen to-mands boble! Jeg fletter ikke fingre med damen bagved, eller nussen herren foran i håret. Jeg kigger heller ikke rundt i biffen og sender store øjne, når der sker noget vildt i filmen, og på samme måde har jeg så absolut heller ikke brug for at blive inddraget i den lille trups tanker og udbrud om hvad der sker i filmen! Ting som "nej, nu kommer han!", "hahaha det var da utroligt!" eller "nu får de med ham at bestille!" er ikke en del af filmen!!!!! Jeg har ikke brug for at meta-game med Grethe på række 12! Mikael Blomquist kan godt klare ærterne selv! Han har ikke brug for at vide at Niederman er efter ham...!
Ud af ingenting, bliver romanen alle taler om, romanen alle har læst, romanen der står i alles hjem, og som alle har en fælles referenceramme til, ufrivilligt gjort til en familiefilm, hvor alles meninger skal høres!
Bare fordi du ved at alle har læst bogen tropsfører Jørgen, er det ikke ens betydene med at du ikke har et ansvar for at din lille trup af omrejsende idioter, holder deres mund og ikke ødelægger filmen for andre. Måske hælder de idioti i vandet der hvor I kommer fra, men lad det ikke gå ud over os andre! Lidt almindelig pli og dannelse er vel ikke for meget forlangt...ellers kommer jeg sgu og nusser din kone i håret, og spiser dine mintpastiller!

Mit nyfundne faderskab...

Da jeg fyldte tredive i oktober, var der en del der rumsterede. Jeg vil ikke kalde det en krise, men jeg gjorde mig alligevel en række tanker om hvor jeg nu er, og burde være i livet. Det er klart at livet kunne ha' formet sig anderledes, hvis jeg nu havde valgt anderledes forskellige steder i de de første tredive år. Det har jeg nu engang ikke, og er i bund og grund godt tilfreds.

Det er jo ikke til at sige om de føromtalte valg ville ha' ført noget positivt med sig, men de ville ha' ført noget anderledes med sig. En anderledes følelse fik jeg dog i forgårs, da jeg gjorde brug af min gode ven Kaspers fødselsdagsgave. Et sponsorbarn i Børnefonden! Jeg klikkede mig ind på siden, og læste om hele projektet, og idéen bag, som jo alt sammen lovede lise for sjælen, når dagen oprunder hvor jeg går over.
Det var dog ikke det der følte anderledes...! Det var først da jeg klikkede mig ind på Bliv Sponsor. Her popper der meget konkret et billede op af en lille knægt på 8 år, med teksten "Klik her og bliv sponsor for Edson"! De gav mig også mulighed selv at kunne vælge, men min tanke var så "det er jo ikke et trofæ-katalog", og jeg klikkede på Edson! Og det var der det skete...lige der, og så de næste tre minutter indtil jeg havde gennemført betalingen! Så havde jeg købt et barn...! Lille Edson, 8 år og fra Cape Verde...!
Jeg ved ikke om det var en naiv fremprovokeret forestilling om at sådan må det være at blive far, eller om det primært var tanken om at gøre noget godt for en anden person der voksede! Jeg satser på det sidste, og lever stadig højt på følelsen af at der nu sidder en knægt et sted ud for Afrikas kyst og har muligheden for at gå i skole, komme til lægen, være sikret mad, og forhåbentlig generelt være sikret en nemmere og anderledes tilværelse for ham selv og hans familie...!

Rasmus - stolt far away far aka sponsor for Edson Mendes Andrade

Flytning og alt det ind imellem....

Jeg følte en lille snas af forpligtelse overfor mig selv, og den umenneskeligt store skare af mennesker der på alle måder forsøger at følge med i mit liv, at skrive bare en lille snas herinde så jeg kunne mane rygterne om min død til jorden.

Jeg lever....og i bedste velgående! Jeg må erkende at dagen igår var præget af træthed, og at der da var en mand der nyste på mig i toget, så man kan aldrig vide sig sikker på at man ikke har H1N1!
Fik sidste søndag flyttet alle mine ting til København, hvilket i sig selv må siges at være på tide, når jeg nu har haft lejligheden siden slutningen af juli....! Mangler stadig en smule, men det må jeg ha' med mig i toget henover de næste par uger. En stor tak til Jensen, min gamle roomie, for hans tålmodighed og rummelighed....
Lørdag d.22/8 var jeg til bryllup hos min gamel kammerat Per, der må siges at ha' fundet lykken i en sådan grad, at jeg tror de fleste deltagere havde lyst til enten at gifte sig igen, eller finde en at gifte sig med. Jeg selv fandt ingen at gifte mig med, men sørgede for at min borddames glas var fyldt op, passede min tjans som toastmaster, og kunne efter veloverstået brudevals give værtsskabet tilbage til parret, hvorefter jeg kunne fylde mit eget glas i et hyppigere tempo indtil klokken var ca.4 og festen lukkede....!
Efter endt arbejdsdag idag mandag, vendte jeg snuden mod København, og har her til aften fået pakket kasser ud og om, så en del er røget i kælderen, og resten klar til at modtage møblerne her om en håndfuld uger. Anlægget er sluttet til, og det må siges at være skønt at have den gode lyd tilbage....! Ahh....
Mit mål er at mit næste indlæg skal indeholde en anden form for substans som folk kan forholde sig til, og muligvis finde interessant....

en fremadrettet konstruktiv dialog...

Rendte ind i en situation idag, hvor to parter var uenige om en fødselsdag. Ikke så meget om hvornår den lå, fordi det lå rimeligt fast, men derimod hvordan man kommunikerer om fødselsdagen. Den ene part, vedkommende der ikke havde fødselsdag, sendte et kort til fødselaren, samt en sms på dagen. Fødselaren reagerer ikke på dette, og afsenderen vælger derfor at ringe op, for at snakke om nogle andre ting, og samtidig gøre opmærksom på at vedkommende er skuffet over at fødselaren ikke reagerer på lykønskningen. Fødselaren siger så at det jo er hans fødselsdag, og det vel er de andres opgave at ringe og lykønske ham på dagen. Det mener afsenderen ikke. Han er af den holdning at man ikke ringer på en fødselsdag, da fødselaren jo nok fejrer dagen, men derimod sender et kort og en sms.
Afsenderen bliver vred og skuffet over fødselarens holdning til tingene, og fødselaren vred over afsenderens holdning til tingene. Det ender med to skuffede mennesker, og en ærgelig slutning for dem begge....
Mine tanker, da jeg blev præsenteret for problemet, var at dialogen ikke var til stede. Istedet for en fremadrettet konstruktiv dialog, formåede begge parter at skabe en blindgyde for dialogen allerede fra start, ved at klandre den anden fra start med "hvorfor har du ikke...!", hvilket kun kan fremmane et forsvar fra modparten. Istedet er min holdning at afsenderen burde ha' sagt hvordan han havde det med at fødselaren ikke reagerede på lykønskningen, og fortælle hvordan hans forventninger er til en anden gang. På den måde ville fundamentet til en egentlig freadrettet konstuktiv dialog være skabt! Og det kan vi' li'!

Det var ordene for idag, og måske virker jeg lidt selvfed i teksten, fordi jeg mener jeg er klog og har ret i mine tanker om kommunikation, men det kan jo være jeg tager fejl....! Stedet her er jo ikke dialogbaseret...

Løbekrise

Jeg har i al mit overmod sagt ja til at løbe med i DHL stafetten, sammen med nogle af mine kolleger. Det er et lille løb på 5 km., men jeg må efter idag erkende at min grundform er helt af helvede til. Jeg kunne finde på mange undskyldninger, men jeg kryber til korset, og begynder fra idag at løbe oftere. Jeg ramte muren efter 4km, og havde haft ondt i hoften efter de første 2,3. I alt endte dagens løbetur på 4.5km, og dvs. at jeg endnu ikke kan løbe de krævede 5 km. d.19/8.
Jeg har nu 9 dage til at komme i form, og skal jeg ikke falde helt fra hinanden, og tabe ansigt, er jeg nødt til at spænde hjelmen. DHL stafetten er første mål, og så må jeg holde ved!

Jeg tror jeg her i min blog vil lave HC Andersen tricket og sætte et lille kryds i margen. Han gjorde det hver gang han havde hevet i aben, men jeg vil markere de dage jeg har været ude at løbe eller oppe at træne. Det har sikkert gjort lige så ondt på HC Andersen at prygle den lille tinsoldat, som det pt. gør i hele min krop efter en løbetur....!

X

Et nyoprettet fristed for mine tanker....

Sidder lige nu med min nye favorit på seriefronten, Californication, i baggrunden, og skriver dette indlæg, til min just oprettede blog.

Jeg er jo af den opfattelse at jeg er et utroligt humoristisk og morsomt menneske. Og da dette jo primært er mit forum, og helt igennem min blog, så vil jeg oveni smide ordene interessant og inspirerende...

Så er det sagt og skrevet, og vil nu poste dette indlæg, og håbe på at jeg kan holde mig selv lidt oppe på at få skrevet herinde....