Da jeg fyldte tredive i oktober, var der en del der rumsterede. Jeg vil ikke kalde det en krise, men jeg gjorde mig alligevel en række tanker om hvor jeg nu er, og burde være i livet. Det er klart at livet kunne ha' formet sig anderledes, hvis jeg nu havde valgt anderledes forskellige steder i de de første tredive år. Det har jeg nu engang ikke, og er i bund og grund godt tilfreds.
Det er jo ikke til at sige om de føromtalte valg ville ha' ført noget positivt med sig, men de ville ha' ført noget anderledes med sig. En anderledes følelse fik jeg dog i forgårs, da jeg gjorde brug af min gode ven Kaspers fødselsdagsgave. Et sponsorbarn i Børnefonden! Jeg klikkede mig ind på siden, og læste om hele projektet, og idéen bag, som jo alt sammen lovede lise for sjælen, når dagen oprunder hvor jeg går over.
Det var dog ikke det der følte anderledes...! Det var først da jeg klikkede mig ind på Bliv Sponsor. Her popper der meget konkret et billede op af en lille knægt på 8 år, med teksten "Klik her og bliv sponsor for Edson"! De gav mig også mulighed selv at kunne vælge, men min tanke var så "det er jo ikke et trofæ-katalog", og jeg klikkede på Edson! Og det var der det skete...lige der, og så de næste tre minutter indtil jeg havde gennemført betalingen! Så havde jeg købt et barn...! Lille Edson, 8 år og fra Cape Verde...!
Jeg ved ikke om det var en naiv fremprovokeret forestilling om at sådan må det være at blive far, eller om det primært var tanken om at gøre noget godt for en anden person der voksede! Jeg satser på det sidste, og lever stadig højt på følelsen af at der nu sidder en knægt et sted ud for Afrikas kyst og har muligheden for at gå i skole, komme til lægen, være sikret mad, og forhåbentlig generelt være sikret en nemmere og anderledes tilværelse for ham selv og hans familie...!
Rasmus - stolt far away far aka sponsor for Edson Mendes Andrade
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar