Mænd der hader spoilers

Jeg var i biografen igår. Dagmar, for at være mere præcis. Skønt sted...dejlig atmosfære i foyeren, god betjening, og alt det der...! Jeg selv og min ledsager, i dette tilfælde en sød pige, som jeg havde tilbragt hele formiddagen og en del af eftermiddagen sammen med, tog lidt impulsivt ind for at se en film. På vejen derhen, talte vi lidt om hvad der mon gik, og da vi stod foran væggen med den store oversigt, gik det op for os at udvalget om eftermiddagen (ca.kl.15) ikke var det største. Den næste film i rækken var tredje film i rækken af Stieg Larssons succesroman i film version "Luftkastellet der blev sprængt".....spændende! Jeg havde set 1'eren og min ledsager havde set både 1'eren og 2'eren, men da jeg har læst bøgerne, så jeg ikke noget større problem i at vi nu så 3'eren, for mit vedkommende uden foregående kendskab til filmatiseringen af 2'eren.
Da vi købte billet var der nærmest frit valg på alle hylder, og vi fik sæder midt i, midt for! Herligt! Jeg glædede mig til at gå ind i mørket og se om den nordiske succes/landeplage aka Den voksne udgave af Harry Potter pesten! Synes jo også at bøgerne var spændende og velskrevne, og synes ret beset også at 1'eren "Mænd der hader kvinder" i filmversionen var ret spændende! Solidt armeret med slik og vand, gik vi ind i salen. Foran os gik en tropsfører for en gruppe grinebidere midt i 50'erne! Tropsføreren havde billetterne i hånden og viste vej! En sand førerhan! Mens han fordelte pladserne, fik vi møvet os forbi flokken, og fandt vores sæder, som vi stadig spændte sank ned i.
Efter reklamer og forfilm blev stilen lagt for resten af filmens para-univers. Frem på skærmen dukker en lille animeret kylling op, der står og ryger. Jeg husker ikke andet end at kyllingen slukker sin cigaret, hvilket åbenbart skabte stor morskab i gruppen bag os! Her mener jeg at førerhannen burde være trådt i karakter, men den lille sceance overtrådte åbenbart ikke truppens reglement!
Det skal siges at når jeg er i biografen, så er mit niveau af interaktion med andre meget lavt. I dette tilfælde lidt fletten fingre og nussen, som jo hør og bør sig, når man romantiserer lidt i sin egen to-mands boble! Jeg fletter ikke fingre med damen bagved, eller nussen herren foran i håret. Jeg kigger heller ikke rundt i biffen og sender store øjne, når der sker noget vildt i filmen, og på samme måde har jeg så absolut heller ikke brug for at blive inddraget i den lille trups tanker og udbrud om hvad der sker i filmen! Ting som "nej, nu kommer han!", "hahaha det var da utroligt!" eller "nu får de med ham at bestille!" er ikke en del af filmen!!!!! Jeg har ikke brug for at meta-game med Grethe på række 12! Mikael Blomquist kan godt klare ærterne selv! Han har ikke brug for at vide at Niederman er efter ham...!
Ud af ingenting, bliver romanen alle taler om, romanen alle har læst, romanen der står i alles hjem, og som alle har en fælles referenceramme til, ufrivilligt gjort til en familiefilm, hvor alles meninger skal høres!
Bare fordi du ved at alle har læst bogen tropsfører Jørgen, er det ikke ens betydene med at du ikke har et ansvar for at din lille trup af omrejsende idioter, holder deres mund og ikke ødelægger filmen for andre. Måske hælder de idioti i vandet der hvor I kommer fra, men lad det ikke gå ud over os andre! Lidt almindelig pli og dannelse er vel ikke for meget forlangt...ellers kommer jeg sgu og nusser din kone i håret, og spiser dine mintpastiller!

Mit nyfundne faderskab...

Da jeg fyldte tredive i oktober, var der en del der rumsterede. Jeg vil ikke kalde det en krise, men jeg gjorde mig alligevel en række tanker om hvor jeg nu er, og burde være i livet. Det er klart at livet kunne ha' formet sig anderledes, hvis jeg nu havde valgt anderledes forskellige steder i de de første tredive år. Det har jeg nu engang ikke, og er i bund og grund godt tilfreds.

Det er jo ikke til at sige om de føromtalte valg ville ha' ført noget positivt med sig, men de ville ha' ført noget anderledes med sig. En anderledes følelse fik jeg dog i forgårs, da jeg gjorde brug af min gode ven Kaspers fødselsdagsgave. Et sponsorbarn i Børnefonden! Jeg klikkede mig ind på siden, og læste om hele projektet, og idéen bag, som jo alt sammen lovede lise for sjælen, når dagen oprunder hvor jeg går over.
Det var dog ikke det der følte anderledes...! Det var først da jeg klikkede mig ind på Bliv Sponsor. Her popper der meget konkret et billede op af en lille knægt på 8 år, med teksten "Klik her og bliv sponsor for Edson"! De gav mig også mulighed selv at kunne vælge, men min tanke var så "det er jo ikke et trofæ-katalog", og jeg klikkede på Edson! Og det var der det skete...lige der, og så de næste tre minutter indtil jeg havde gennemført betalingen! Så havde jeg købt et barn...! Lille Edson, 8 år og fra Cape Verde...!
Jeg ved ikke om det var en naiv fremprovokeret forestilling om at sådan må det være at blive far, eller om det primært var tanken om at gøre noget godt for en anden person der voksede! Jeg satser på det sidste, og lever stadig højt på følelsen af at der nu sidder en knægt et sted ud for Afrikas kyst og har muligheden for at gå i skole, komme til lægen, være sikret mad, og forhåbentlig generelt være sikret en nemmere og anderledes tilværelse for ham selv og hans familie...!

Rasmus - stolt far away far aka sponsor for Edson Mendes Andrade